×

Oliver Lund: ”Jeg føler jeg har givet alt til fodbolden”

Oliver Lund har en særlig passion for fodbold. Han har spillet fodbold lige siden han kunne gå, hvor hans far tog ham med ud på den store græsplæne foran rækkehuset, for at spille.

I folkeskolen, så Oliver Lund mest frem til frikvartererne. Det dér med at høre efter i timerne var svært. Heldigvis, havde han en masse kammerater, der også syntes at det var sjovt at spille fodbold: ”Jeg tror, det jeg så mest frem til i skolen, var frikvartererne. Jeg synes, det var sjovest at være udenfor og spille fodbold hele tiden. Heldigvis, havde jeg en masse kammerater der også syntes det var sjovt. Jeg var ikke så god til at lytte efter dengang i folkeskolen – desværre. Det er blevet bedre med tiden.” fortæller Oliver Lund.

Oliver Lunds passion for fodbold kommer ikke fra fremmede. Hans far har spillet en central rolle i passionen for sporten: ”Både min mor og far har været engageret i min fodbold, men min far har skubbet en del til det, og været drivkraften bag det. Også når min bror og jeg ikke syntes det var så sjovt i de tidlige teenageår, så har han skubbet på en god måde, og så har man genfundet glæden.”

Oliver Lund er kendt som en Schweizerkniv indenfor fodboldens verden, da han kan spille stort set alle positioner. Han har sågar spillet som målmand, i sin tid i OB: ”Det er hundrede procent min fars skyld. Jeg fik tudet ørene fulde med: ”Du spiller bare, hvor træneren siger du skal spille” og for mig handlede det ikke altid, men i store dele af min karriere, om sammenhængen på et fodboldhold. Jeg havde godt nok nogle år, hvor jeg var meget kun mig selv men jeg kunne også godt se, at det er ikke den vej for mig. Den bedste vej for mig er at tage hensyn til mine holdkammerater og passe ind der hvor der er behov for mig. Min far har også lært mig at sparke med begge ben, så det er meget naturligt. I min karriere har jeg prøvet at være mere naturligt venstrebenet end højrebenet, og omvendt, så på den måde er det jo også en luksus for en klub og en træner, at have en som man bare kan smide ind på tilfældige pladser, hvis der er mangel.” Men til trods for Oliver Lunds mange talenter indenfor fodbold, er det aldrig blevet til en karriere udenfor Danmarks grænser: ”Jeg har fået det ud af min karriere som jeg har drømt om. Jeg tænker altid på det som, glasset er halvt fyldt, at jeg har opnået en masse, jeg har spillet en masse kampe for en masse gode klubber og jeg er enormt taknemmelig for det jeg har opnået.”