Nicolai Poulsen er kendt for at have meget temperament, men hvor kommer det fra?
”Når jeg træder ind på banen, så bliver jeg en anden person, og jeg tror også, at der er mange der vil give mig ret i, at uden for banen er jeg meget social og går meget op i at folk har det godt, og at man er søde mod hinanden osv. Og så tror jeg der sker noget, når jeg træder ind på banen – at det slår klik på en måde, at jeg kommer ud med de ting, som jeg gerne vil ud med. Og så er jeg jo også vokset op med, at når man går ind til noget, så gør man det hundrede procent.”
Nicolai Poulsen er vokset op i Helsted, hvor han startede med at spille fodbold i en alder af 4 år. Han blev meldt ind i Hellested Fremad, da hans forældre mente, at der skulle brændes noget energi af hos den unge Nicolai: ”Når jeg tænker tilbage på da jeg var barn, var det en masse sjov og en passion som jeg havde allerede dengang. Det kom også qua mine forældre som også gik utrolig meget op i fodbold, og selv dyrkede ufattelig meget sport.”
Vindermentaliteten har altid været der. Nicolai Poulsen har taget den med sig, hele vejen fra de unge år, og op til, at han i dag er seniorspiller: ”Jeg tror at det er noget jeg har taget med mig, hele vejen op igennem ungdomsårene og nu som senior. Og det tror jeg også kommer meget qua hvordan man er opdraget og det var meget med, altid at gøre sit bedste og nærmest vinde for enhver pris. Det har jeg altid vokset op med, at hvis man gør sit ypperste og sit bedste, så er der høj sandsynlighed for at du også går hen og vinder fodboldkampe.”
På trods af vintermentaliteten hos den erfarne spiller, så er det svært for ham at forstå, hvorfor det netop var ham der kom igennem nåleøjet og fik skabt sig en professionel karriere: ”Det har jeg altid spurgt mig selv om, hvorfor det netop var mig. Og jeg har da også haft mine udfordringer undervejs og taget nogle omveje. Der var jo rigtigt mange i min årgang som røg direkte ind på 1. holdet, hvor jeg tog et år mere på en såkaldt u-trup, et 2. hold kan man sige, og havde et år der, inden jeg blev førsteholdsspiller. Jeg har altid lidt haft min størrelse imod mig og jeg er jo stadig en lille mand, men jeg giver stadig noget af min selv på andre måder. Men jeg tror det blev mig, fordi jeg havde en træner lige da jeg rykkede op på 1. holdet, Colin Todd, som troede rigtig meget på mig og som gav mig chancen og så handler det jo mange gange om at gribe den, hvilket jeg gjorde.”