”Passionen for fodbolden har været et og alt. Det har jo været en livsstil, gået fra hobby til arbejde, sådan hårdt sagt, men man føler jo ikke at det er et arbejde.”
Selv da Jesper Hansens lillebror omkom i en tragisk ulykke i 2019, holdt han fast i passionen for sporten og fik en afgørende rolle i pokalfinalen med FC Midtjylland: ”I 2019 efter min lillebror tragisk mistede sit liv, havde vi en pokalfinale en uge efter og jeg havde besluttet mig, jamen nærmest på vejen over til Sjælland – den hårde køretur, at den kamp, den skulle spilles. Tankerne kørte i hvert fald i hovedet på vej derover, og det var måske lidt tidligt allerede at have besluttet det, men tankerne var der allerede, at der er allerede kamp – en vigtig pokalfinale om en uge, og nu skulle denne her køretur for det første overstås, og vi skulle have samlet familien.
Vi skulle have styr på situationen, vi skulle græde ud, vi skulle bearbejde det der var sket, det kæmpe chok osv. Og ganske få dage efter, står jeg ude i Midtjylland igen, klar til at komme ud og træne, og allerede da jeg tager støvler på og handsker og går ud og træner, så var der ingen tvivl om, at for det første ville min lillebror ikke have, at jeg skulle lade være med at spille kampen – han ville have jeg skulle spille kampen. Så bare det, hvad han ville have sagt, gjorde at beslutningen blev meget nemmere. Det hårde og svære i det, var det mentale. Ville jeg være i stand til at spille kampen? Ville jeg være mentalt klar til at spille kampen? Og hvad nu hvis det ville gå dårligt? Hvis jeg nu ville lukke et mål ind jeg skulle have taget. Hvis vi tabte 5-0 osv. osv.
De her tanker der kan være i forbindelse med fodboldkampen, og lige så kort tid efter det var sket – det var det hårde. Og så blev den her uge jo en form for terapi for mig, og gøre mig klar til at kunne spille denne her kamp. Og der brugte jeg så mine holdkammerater og klubben i Herning og Ikast til at, kan man sige; at komme derhen hvor jeg kunne være i stand til at spille kampen, samtidig med at jeg kender mig selv så godt, at jeg havde ligesom lagt vejen. Jeg havde ligesom sagt, at det var denne her vej jeg ville gå, det var sådan her jeg ville bearbejde det – det var sådan her jeg ville bruge min familie og især holdkammeraterne. Jeg vidste jo ikke om det var den rigtige vej. Der var ikke nogen svar på, hvordan jeg ville tackle det, der var ikke noget endegyldigt tegn på, at det var sådan her jeg skulle gøre, men det var i hvert fald min egen, kan man sige tolkning, og den måde jeg ville gribe det an på, og det viste sig så at være det helt rigtige for mig. Så jeg lærte afsindigt meget i den periode i 2019. Jeg blev stærkere selv, jeg ved hvad jeg skal gøre hvis jeg kommer i en lignende situation, eller noget der kan minde om, så vil jeg i hvert fald stole så meget på mig selv, og jeg hviler så meget i mig selv, at jeg måske kender den gyldne vej for mig, personligt. Så det er jeg blevet bevidst om. Det har været en rutsjebanetur, men det endte jo mere end lykkeligt med den afslutning vi fik på pokalfinalen, og det var helt surrealistisk. Så det er nok den titel der har været mest speciel i min karriere.
Jesper Hansen startede som 4-årig i Ølstykke FC, og har spillet fodbold lige siden: ”Den følelse jeg fik, det var glæde. Det er jo et sjovt spil. Men også frihed, og det at være sammen socialt med ens kammerater og nye holdkammerater man fik dengang. Det blev jo til venskaber og man spillede jo med sin årgang og det fortsatte jo op igennem de her ungdomsrækker. Det blev jo til venner og rigtig gode bekendtskaber og en tid som jeg husker tilbage på, som var sjov og ikke så alvorlig.” Jesper Hansen vidste i en tidlig alder, at han skulle være målmand: ”Jeg tror at, måske inden jeg fylder 5, så er jeg til en træning hvor vores træner spørger om der er nogen der har lyst til at gå ind og stå på mål, og der har jeg så rakt hånden i vejret, og så har jeg faktisk været målmand lige siden. Så jeg har ikke været angriber eller midterforsvarer, jeg har været målmand hele min karriere. Lige fra den spæde start som 4-årig. Så jeg har ikke erfaring med at score en masse mål, eller lave en masse driblinger og finter osv. Det har været med hænderne, og på med handskerne fra næsten dag ét.”