Mini-lease.dk

FAQ

Hos SIXT Mini-lease stræber vi efter, at gøre det så simpelt og bekymringsfrit som muligt, så du hurtigt kan komme ud at køre i din nye mini-lease bil.

FAQ - Biler

Bestilling

Hvordan bestiller jeg en bil?
  1. Vælg den bil, du ønsker at Mini-lease
  2. Vælg den ønskede afhentningsdato og hvor du ønsker at afhente bilen.
  3. Vælg det antal kilometer du forventer at skulle køre i Mini-lease perioden og tag stilling til evt. ekstra ydelser såsom glas- og dæk forsikring, reduceret selvrisiko, vinterdæk mv.
  4. Indtast dine oplysninger og send din forespørgsel afsted. På hverdage vender vi som udgangspunkt tilbage til dig samme dag og du kan derfor forvente hurtigt svar fra os.

Du skal som minimum være 20 år for at mini-lease en bil. Er du under 26 år vil der automatisk blive tilføjet et ungførertillæg på 250,- kr. pr måned i hele mini-lease perioden.

Der kan være andre aldersgrænser for større bilgrupper.

Aldersgrænserne for bilgrupperne er også gældende for eventuelle ekstraførere.

I Danmark gælder følgende regler for mindste alder og kørekort ejerskab

Bilgrupper
Kørekort ejerskab
Minimum alder

Små biler og mindre varevogne (mikro, økonomibiler)

F.eks.: Hyundai I10, VW Up, VW Polo, Opel Corsa, Peugeot 208, Peugeot Partner, Ford Transit m.fl.

Gyldigt kørekort i mindst 1 år

20 år

Mellemstore biler, premium bilmærker, store varevogne og minibusser (familiebiler, SUV’s, stationscars)

F.eks.: VW Passat, Nissan Qashqai, Peugeot 508 & 3008, BMW 118, Mercedes A-klasse, Peugeot Boxer, 5+2 pers., 7 pers. og 9 pers. minibus, m.fl.

Gyldigt kørekort i mindst 1 år

25 år

Store famliebiler, luksus & premium biler

F.eks.: BMW X3, Mercedes GLC, Volvo XC60, BMW 5-serie, Volvo V90 m.fl.

Gyldigt kørekort i mindst 3 år

30 år

Der vil blive tilføjet et ung-fører tillæg på Mini-lease af bil for alle brugere under 27 år, uanset bilgruppe.

Du behøver ikke at være dansk statsborger eller have bopælsadresse i Danmark for at mini-lease hos SIXT, men du skal kunne dokumentere din adresse i udlandet og være opmærksom på, at bilen primært skal benyttes i Danmark mens du mini-leaser den. Kontakt os gerne for at høre mere om dine muligheder.

Alle kunder med dansk adresse og/eller dansk kørekort skal kreditgodkendes før de kan mini-lease en bil. Kunder fra Færøerne og Grønland skal også kreditgodkendes. Personer med C/O adresse kan ikke kreditgodkendes, og kan derfor ikke mini-lease en bil hos SIXT Danmark.

Hvis vi af andre årsager ikke kan fremsøge dig via Debitor Registret, kan du heller ikke kreditgodkendes og dermed kan vi ikke tilbyde dig at mini-lease bil hos os.

Du er bundet i mini-lease kontraktens fulde længde.

Når du laver en booking hos SIXT Mini-Lease, forespørger du på en bil eller en bilgruppe. Den endelige reservationsbekræftelse kommer separat på mail fra vores mMini-lease afdeling, når vi har behandlet din forespørgsel.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser fra dag til dag/inden for 24 timer på hverdage.

Du kan omkostningsfrit afbestille din bestilte bil ved at henvende dig til Mini-lease teamet senest 5 døgn før, den ifølge bestillingen, aftalte afhentningsdato. Mini-lease kan kontaktes på alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00 – 17.00 på telefon 32 48 11 00 eller via mail på mini-lease@sixt.dk. Har du bestilt en bil og udebliver du fra afhentningen på den aftalte dag, fremsender vi en faktura til dig svarende til første måneds Mini-lease ydelse.

Betaling

Hvordan foregår betalingen på mit kreditkort?

Mini-lease betales månedsvis og et beløb svarende til 1 måneds Mini-lease ydelse vil i nogle tilfælde være nødvendigt at forudbetale inden du modtager din endelige reservationsbekræftelse. Du vil modtage direkte besked fra os hvis det er aktuelt for din bestilling. Betaling foregår altid med dit personlige kreditkort. Når du henter din bil, vil du blive bedt om at fremvise dit kreditkort, som herefter benyttes til at trække den månedlige ydelse hver 30. dag. I de tilfælde hvor forudbetaling er påkrævet, refunderes denne ikke ved afbestilling.

Når du henter din bil, vil der desuden blive reserveret en godkendelse (kaldet en forhåndsgodkendelse/autorisation) på dit kort. Denne godkendelse fornyes løbende, så der altid er en aktiv godkendelse på dit kort mens du har bilen. Beløbet forbliver på din konto men er spærret indtil godkendelsen frigives. Beløbet fungerer som vores sikkerhed for omkostninger til parkeringsafgifter, bortkommet nøgler, ekstra rengøring f.eks. ved husdyr i bilen og andre uforudsete hændelser.

Autorisationsbeløbets størrelse vil være afhængig af, hvilken biltype du har valgt at mini-lease, og fremgår i afsnittet om “Sikkerhed på betalingskort” nedenfor.

Når du henter din mini-lease bil, vil vi reservere en godkendelse (kaldet autorisation) på dit betalingskort. Denne godkendelse fornyes løbende, så der altid er en aktiv godkendelse på dit kort mens du har bilen. Dette beløb forbliver på din konto men er spærret indtil godkendelsen frigives. Beløbet fungerer som vores sikkerhed for omkostninger til parkeringsafgifter, skader og andre uforudsete hændelser.

Bilgrupper
Autorisation beløb
Accepteret betalingskort

Små biler og mindre varevogne (mikro, økonomibiler)

F.eks.: Hyundai I10, VW Up, VW Polo, Opel Corsa, Peugeot 208, Peugeot Partner, Ford Transit m.fl.

Mdr. lejepris

+ 2.500 kr.

1 stk. Debet/kredit eller 1 stk. SIXT kreditkort

Mellemstore biler, premium bilmærker, store varevogne og minibusser (familiebiler, SUV’s, stationcars)

F.eks: VW Passat, Nissan Qashqai, Peugeot 508 & 3008, BMW 118, Mercedes A-klasse, Peugeot Boxer; 5+2 pers., 7 pers. og 9 pers. minibus, m.fl.

Mdr. lejepris

+ 3.500 kr.

1 stk. Kredit eller 1 stk. SIXT kreditkort

Store familiebiler, (luksus & premium biler)

F.eks: BMW X3, Mercedes GLC, Volvo XC60, BMW 5-serie, Volvo V90 m.fl.

Mdr. lejepris

+ 4.500 kr.

2 stk. Kredit eller 1 stk. SIXT kreditkort

Specialbiler

F.eks: Cabriolet, Porsche, Range Rover, Mercedes GLE, BMW X5, m.fl.

Mdr. lejepris

+ 50.000 kr.

2 stk. Kredit eller 1 stk. SIXT kreditkort

Vi modtager desværre ikke kontanter.

Hver 30. dag fremsender vi en månedlig faktura, til den mailadresse, der er forbundet til Mini-lease kontrakten.

Valg af bil

Hvilken bil kan jeg bestille?

Afhængig af din alder, kan der være restriktioner på dine muligheder for bilvalg.

Langt de fleste af vores biler er fabriksnye, men kan i nogle tilfælde være op til ca. 18 måneder gamle.

Det er desværre ikke muligt at vælge en specifik farve.
Du er dog meget velkommen til at notere en farve du ønsker undervejs i din bestilling og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme det.

Kontakt os på mini-lease@sixt.dk hvis du ønsker at skifte bil. Fortæl os om dit ønske og vi kigger på mulighederne.

Afhentning af bil

Hvor kan jeg afhente bilen?

Du kan hente din Mini-lease bil i alle vores filialer i landet, som er nævnt under afhentnings- og afleveringssteder.

Du kan hente din bil på de fleste af ugens dage, dog afhængigt af hvilken SIXT filial du har valgt. Tidsrummet vil normalt ligge mellem kl. 08.00 – 18.00 på hverdage. I weekender i tidsrummet mellem kl. 09.00 -14.00.

Du skal huske at medbringe dit kørekort i sin fysiske form når bilen afhentes. Dette skal stemme overens med de oplysninger vi har modtaget fra dig. Evt. ekstraføreres fysiske kørekort skal ligeledes medbringes og registreres. Du skal også medbringe dit personlige kreditkort. Kørekort og kreditkort skal være samme ejer.

Bemærk: Digitalt kørekort godtages ikke. Kørekort i sin fysiske form skal medbringes. Vi kan desværre ikke udlevere en bil såfremt kørekortet ikke medbringes som beskrevet.

P-licens og bøder

Parkeringslicens

Når du bestiller en bil fra SIXT Mini-lease, vil du på afhentningsdagen modtage en Mini-lease kontrakt, hvor bilens registreringsnummer fremgår.

Kontrakten kan du bruge til at ansøge om parkeringslicens i dit boligområde. Det er ikke muligt at få oplyst registreringsnummer på bilen før afhentning.

Du skal selv betale dine P-bøder. Såfremt de ikke betales, vil der automatisk blive opkrævet for disse gennem din Mini-lease kontrakt. Der pålægges et ekstra ekspeditionsgebyr på kr. 375,- per bøde såfremt disse ikke er betalt rettidigt af dig selv.

Alle fartbøder mv. som SIXT modtager, vil automatisk blive opkrævet gennem din Mini-lease kontrakt. Der pålægges et ekstra ekspeditionsgebyr på kr. 375,- per fartbøde.

Nyhedsbrev

Kan jeg tilmelde mig nyhedsbrev?

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du informationer om SIXT og SIXTs produkter, kampagner og tilbud og andre relevante nyheder fra SIXT Mini-lease og øvrige SIXT relaterede produkter og ydelser.

Du kan altid framelde dig vores nyhedsbrev igen.

Bopælsoplysninger

Hvad hvis jeg har beskyttet adresse eller C/O adresse?

Du kan ikke Mini-lease en bil, hvis du ikke kan fremsøges i forbindelse med et kreditcheck eller hvis du er registreret med en C/O adresse.

Brug af bilen

Må jeg ryge i bilen?

Det er ikke tilladt at ryge i bilen. Sker det at bilen leveres tilbage og vi registrerer, at der har været røget i den, opkræves der er et gebyr for ekstrarengøring på kr. 2500,-

Af hensyn til allergener og hygiejne, er det desværre ikke tilladt at have dyr med i bilen. Sker det at bilen leveres tilbage med tegn på transport af dyr, opkræves der er et gebyr for ekstra rengøring på kr. 2500,-

Du må som udgangspunkt gerne montere udstyr på din Mini-lease bil, eksempelvis en tagboks. Dog er det gældende for alt udstyr der monteres, at det ikke må være synligt ved returnering af bilen. Såfremt det er synligt og eventuelle skader, er opstået i denne forbindelse, opkræves der i henhold til værkstedets angivelse af skadesomkostning. Der må ikke fjernes allerede fastmonteret udstyr, som er i bilen ved udlevering.

Ved udlandsrejser opkræves et ekstra gebyr.

Kørsel i følgende lande er tilladt:
Danmark, Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Kørsel, inkl. gennemkørsel i alle øvrige lande er ikke tilladt. Kører du ind i et sådant land, pålægges et risikogebyr på kr. 5.000,- ligesom du selv bærer ansvar for eventuelle skader og tyveri af bilen, så længe du opholder dig i et af de pågældende lande.

Bemærk venligst, at såfremt du som ejer/bruger af Mini-lease kontrakten foretager en udlandsrejse i de godkendte lande, men aktivt ikke har tilvalgt Udlandskørsel vil alt forsikringsdækning frafalde og alle omkostninger med relation til udlandskørslen vil blive direkte viderefaktureret til ejer af Mini-lease kontrakten.

Bilen må ikke opholde sig i udlandet af længere varighed, dvs. ikke længere end 4 uger ad gangen.

Hvis du køre til udlandet skal du huske: Din Mini-lease kontrakt, blanket til skadeanmeldelse, diesel mærkat (flere storbyen kræver et mærkat til kørsel storbyer), motorvejsmærkater (Disse kan købes via FDM og er på eget ansvar), advarselstrekanten, førstehjælpskassen og sikkerhedsveste.

Specielt til vinterferien:
Vinterdæk – Sørg for at bestil i god tid. Snekæder, sneskovl mm.

De personer, der er registreret på Mini-lease kontrakten, må køre bilen. Vær opmærksom på, at der stilles samme krav til ekstraføreren af bilen, som til den primære bruger af Mini-lease bilen.

Det er Mini-lease kontraktens ejers ansvar, at den der fører bilen, har gyldigt kørekort som er registreret hos SIXT.

Bilen må kun køres af dem, der er noteret på Mini-lease kontrakten og godkendt af SIXT Danmark.

Bilen må ikke bruges til erhvervskørsel såsom taxa, udlejning, udbringning, levering etc.

Det kan hænde at bilen undervejs i din Mini-lease periode skal have foretaget service. Lyser bilens servicelampe beder vi dig kontakte os på tlf. 32481100 eller mini-lease@sixt.dk. Her vil vi være behjælpelig med at få arrangeret service på et værksted nær dig.

Alle biler bliver leveret på standarddæk. Vinterdæk kan tilkøbes i perioden 1/11-1/3.

Mange moderne biler bliver leveret med muligheden for at tilkoble sig bilen via en App. Via App’en kan man fx. åbne bilen uden nøgle, se bilens lokation, tænde for A/C, se kilometerstanden og fjernlåse bilen. Hos SIXT kan vi ikke garantere at du, som Mini-lease kunde vil kunne tilkoble dig App’en.

Ved uheld

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med et uheld?

Hvis du er involveret et uheld, skal du altid huske at få registreret en eventuel modpart. Herefter skal du sørge for at få udfyldt en skadesanmeldelse, denne ligger som udgangspunkt i handskerummet, men kan også rekvireres ved at kontakte os på telefon 32481100. Du kan også downloade den her.
Derudover er det en rigtig god idé at tage billeder i forbindelse med uheldet. Disse kan indsendes sammen med skadesanmeldelsen til skade@sixt.dk. Husk at notere dit Mini-lease kontraktnummer i din henvendelse.

Eventuelle skader skal du registrere med en skadesanmeldelse. Denne skal sendes til vores skadesafdeling på mail: skade@sixt.dk.
Skaden vurderes af vores skadesafdeling og eventuelle udbedringer aftales nærmere med skadesafdelingen.

Punkterer du indenfor vores åbningstid beder vi dig ringe på tlf. +4532481100. Herfra vil vi rekvirere SOS til dig.

Punkterer du udenfor vores åbningstid kan du ringe til tlf. +4532481100 og du vil automatisk blive viderestillet til SOS.

Ja, du vil altid kunne få rekvireret assistance/vejhjælp.

Vejhjælp kan altid rekvireres, betalingen herfor afhænger af om der er tale om teknisk nedbrud på bilen, punktering, uheld eller andet samt hvilke forsikringer du har valgt i din Mini-lease kontrakt.

Forsikring af bil

Hvordan er bilen forsikret?

I Mini-lease kontrakten er der allerede den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,- per skade inkluderet i den månedlige ydelse.

Du har mulighed for at nedsætte selvrisikoen ved vores tilvalgprodukter.

Den inkluderede selvrisiko er på kr. 5.000,- pr. skade. Selvrisikoen kan dog reduceres til kr. 3.000,- som et tilvalg i bestillingsprocessen.

NB! Dog er visse bilgrupper undtaget.

Selvrisikoen opkræves via en faktura, som fremsendes pr. mail.

Den registrerede fører i Mini-lease kontrakten, og dennes medpassagerer, samt bil og evt. involverede parter.

Forsikringen på din Mini-lease bil inkluderer fuld ansvars- og kaskoforsikring på bilens karosseri samt eventuel modpart.

Bilens dæk og glas er ikke omfattet af denne forsikring, f.eks. ved stenslag eller punktering.

Det er muligt at tilkøbe en dæk- og glasforsikring, der dækker mod følgende skader på; dæk, forrude, sideruder, bagrude, fælg og hjulkapsler. Hvis dæk- og glasforsikring ikke tilvælges, vil du som kunde blive holdt ansvarlig for den fulde omkostning ved skader på dæk, forruder, sideruder, bagruder, fælge og hjulkapsler. Hvis dæk- og glasforsikring tilvælges, har du en selvrisiko på 0 DKK på glas og dæk.